Taco krydderi mix

Taco krydderi mix til tex mex og mexicanske opskrifter er nemt og hurtig at lave selv. Se opskrift på den bedste taco krydderi blanding her.

Taco-mix - hjemmelavet taco krydderi

Taco krydderi mix

2 minutter, så har du bikset dit eget brev Taco krydderi mix sammen. Jep, den er god nok. Grav dybt i krydderiskabet, bland og...

'Shake it, shake it'

Nemt, huh ;-)

Lad os lynhurtig suse igennem tacokrydderi-mixen, så du kan komme i gang med din mexicanske fest ASAP :-)

Opbevaring

Opbevar din taco-mix i et lufttæt glas eller beholder sammen med dine andre krydderier. Mørkt, tørt og væk fra varme aka. den indbyggede krydderihylde over komfuret.

Holdbarhed

Du kan doble opskriften op lige som du lyster, taco-mixen holder sig fint i op til 6 måneder. Men jo længere den står, jo mere smag mister den, som med alle andre krydderier. Så medmindre du kører mexicansk eller tex-mex fest hver uge, så lav en mindre portion.

Krydderi

Der kan være markant forskel på krydderiers smag og styrke afhængig af brand og friskhed - især styrken af chili. Så tag evt. lige et nipper til chilipulveret og vurder om du skal gå med mere eller mindre i dit Taco krydderi mix.

Styrke på taco krydderi mix

Der skal bare smæk på dine tacos? I hear you! Brug 2 tsk chili, 1 tsk cayennepeber og 1 tsk chipotle chilipulver.

Tykningsmiddel

I langt de fleste taco-mixes finder du tykningsmiddel; du ved tilsæt 1 dl vand, kom brevet i og på magisk vis hænger dit hakkede oksekød sammen.

Tilsæt ca. 2 tsk majsstivelse til din krydderimix og husk vand, når du bruger krydderiet, hvis du gerne vil have at det tykner dit fyld.

Sukker

Sukker fremhæver, ligesom salt, smag. Men du kan sagtens udelade sukker i din taco krydderi mix - intet problem.

Mængde i opskrift

Den er svær! Jeg er på rigelige mængder, altså et godt drys (og lige en anelse mere) - om det er oksekød, kylling eller grøntsager. Men start med 1 spsk og tag den derfra, hvis du ikke er vild med top-krydret mad.

Opskrifter på mexicansk mad med taco krydderi mix og tilbehør

Så. Hvad skal du bruge dit taco krydderi mix til?

Well, udover den klassiske taco med oksekød,  fylde tortillas eller burritos i ovnen, så sæt gang i din mexicanske fest med dem her:

Taco-mix - hjemmelavet taco krydderi

Taco krydderi mix

Print Pin
Forb. tid5 minutter

Ingredienser

  • 1 spsk smoked paprika
  • 1 spsk alm. paprika
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 spsk løgpulver
  • ½ spsk hvidløgspulver
  • 1 spsk chili
  • ½ spsk oregano
  • ½ spsk salt
  • ½ spsk friskkværnet peber
  • ½ spsk sukker, kan udelades

Sådan gør du

  • Kom alle krydderierne i et glas med låg (eller en meljævner).
  • Ryst dem godt sammen.

Noter

Skal dit taco-krydderi være stærkere, så tilsæt ½-1 tsk cayennepeber
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *