Pæretærte

Skøn pæretærte, som er nem og hurtig at bage. Herhjemme er pæretærte en favorit kage til efteråret og den her så god. Opskrift på pæretærte med mandelmel her.

Pæretærte - opskrift på nem tærte med pærer
Jump to:

Lækker efterårsferie?

Jaa?

Eller er det også et stort rungende "niks" fra dig.

Jeg er sprunget let og elegant over - der er jo kun godt og vel 70 dage til juleferien. Men hey, hvem tæller ;-)

Nå, men uanset om du bruger uge 42 på en strid halmballe og fedtet græskarudskæring eller kan danse fandango gennem hele kontoret, fordi du har det for dig selv, så skal der efterårskage til.

Det er et must.

Derfor skal du bage pæretærte

Man kunne gå med chokoladekagen fra sidste uge. Eller en omgang The Best Chocolate Chip Cookies. En klassisk æblesag vil slet heller ikke gøre noget.

Men det er ikke der, vi er.

For har du 10-12 pærer på træet i baghaven? Eller måske i grøntsagsskuffen? Du ved, dem som lige har hængt .. eller lagt den halve dag for længe og ikke er knasende sprøde mere.

Hiv dem frem.

Pæretærte er tilbage!

Sprød mørdejsbund, cremet mandelfyld og de gode efterårspærer - serveret med kold cremefraiche, skoldhed te og lutter gode efterårsvibes. 

Arhmen, æblekagerne kan godt pakke sammen.

Pæretærte - opskrift på nem tærte med pærer

Spørgsmål til pæretærte

Kan pæretærten laves på forhånd?

Jeps, den holder sig fint et par dage, men pærerne vil blive brune. Alternativt, så lav mørdejen på forhånd - den kan sagtens fryses eller ligge i køleskabet nogle dage.

Du gider ikke rigtig bakse med en mørdej?

Nap den i køledisken - ingen løftede øjenbryn herfra.

Kan pæretærte fryses?

Nej, mørdej bliver ikke rigtig godt efter den har været frosset.

Du kan ikke overskue at lægge de pærer sådan?

elt ærligt, det kunne jeg heller ikke ;-) Fordel bare pærerne tilfældigt (læs: kast dem) på toppen, kagen smager lige godt.

Kan mandelmelet udskiftes med marcipan?

Well, så skru ned til 50 g sukker ellers så ender du op med en sød, sjasket sag.

Helt sprød bund?

Ud med keramikformen og ind med metal-tærteformen, så er du sikker på en sprød bund på din tærte.

Ekstra smag til din pæretærte

Spice fyldet op med 1 tsk kanel eller 2 tsk revet citronskal. Eller kom smeltet mørk chokolade på den bagte tærte, det smager fantastisk.


Brug anden frugt end pærer

Pærer, det er ikke lige dig? Helt i orden, så udskift med æble, blommer eller ferskner. Tærten klarer det meste.

Pæretærte - opskrift på nem tærte med pærer

Flere opskrifter på frugttærte

Pæretærte - opskrift på nem tærte med pærer

Pæretærte

Skøn pæretærte, som er nem og hurtig at bage. Herhjemme er pæretærte en favorit kage til efteråret og den her så god.
Print Pin
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid35 minutter
Antal: 8 pers

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 tærteform (22 cm)

Ingredienser

Bund

  • 250 g hvedemel
  • 100 g flormelis
  • ½ tsk salt
  • 150 g smør
  • 1 æg

Fyld

  • 100 g sukker
  • 100 g smør
  • 3 æg
  • 30 g hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 150 g mandelmel
  • 5-6 pærer
  • 25 g mandelflager

Sådan gør du

Bund

  • Bland mel, flormelis og salt sammen i en skål.
  • Tilsæt smør og smuldr det sammen (det kan også gøres i en foodprocessor eller minihakker).
  • Pisk ægget sammen i en anden skål og saml dejen med det. Dejen skal ikke æltes, blot samles.
  • Pak dejen ind i madfilm og læg den i køleskabet i min. 30 minutter.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord og læg/fordel den i en tærteform (22 cm). Prik med en gaffel huller i bunden.
  • Kom tærtebunden i ovnen og bag ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 10 minutter.

Fyld

  • Kom sukker og smør i en skål. Pisk det lyst og luftigt.
  • Tilsæt æggene et af gangen med 1 spsk af melet (så dejen ikke skiller) og pisk ægget godt i dejen.
  • Tilsæt resten af melet, vaniljesukker og mandemel. Pisk det sammen til dejen er jævn - ca. 10 sekunder.
  • Fordel fyldet på den forbagte tærtebund.
  • Skræl pærer og skær den i både eller halver dem, hvis du vil have mere bid i dem.
  • Fordel pærerne på fyldet.
  • Drys med mandelflager.
  • Kom pæretærten i ovnen og bag ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 25 minutter til fyldet er fast.
  • Tag pæretærten ud og lad den afkøle.
  • Server med cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis.

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Madfotografering og foodstyling

Billederne er fotograferet med Canon EOS 5D Mark IV på C-stand, fotograferet i raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.

Se mere: Video: 4 genveje til bedre madbilleder

Billede af pæretærte: 

  • Objektiv: Canon EF 50 mm f/1.8
  • Indstillinger: ISO: 160 | Lukketid: 1/20 sec. | Blænde: f/5.6
  • Lys: Skråt sidelys med naturligt lys i vestvendt vindue. Stor diffuser foran vindue og sorte plader rundt omkring billedet.
Pæretærte - opskrift på nem tærte med pærer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *