Hjemmebagte kiks - perfekt til ost, tapas og snacks

Hjemmebagte kiks, som er nemme at bage og er super lækre til ost, tapas eller som snacks.Nap opskrift på de her srpøde kiks med chiafrø, sesamfrø og havsalt her.

hjemmebagte kiks - opskrift på kiks til ost - louise lyshøj

De her kiks er til dig, som ved køen er der i morgen. Fordi du skal stemme, hvor allerflest i byen også har valgkort til. Eller i den lokale gymnastiksal, hvor der hyggesnakkes, krydset bliver sat med farvekridt og forhænget ikke blafrer hurtig derudaf i de to opstillede valgbokse.

Der er bare god tid!

Kiks i lommen.

Kaffe i termokruset.

Jeg var  faktisk ude i en kanelsnegl til dig.

Eller karamel-is, til de 30 grader, som de lover.

Men det bliver også noget fedteri på sådan en stemmeseddel.

Så hjemmebagte kiks - til dig, som ved sulten kommer snigende i valgkøen.

Nuvel.

Er du mere til saltlakridser, så er det også okay.

I stedet kunne du bruge kiksene, som undskyldning for at diske op med en valg-tapas. Jojo, den klassiske stegte flæsk er svær at konkurrere med, men den her omgang er nu også meget god at nippe til, mens stemmerne tikker ind.

Nordisk tapas med Fiskars køkkenknive

Et par ideer til tapas og ostebord?

Ideer til opskrifter og tilbehør

Brød:

Toppings 

Ost og kød:

  • Vesterhavsost
  • Brie
  • Spegepølse
  • Skinke
hjemmebagte kiks - opskrift på kiks til ost - louise lyshøj

De sprøde kiks, dem får du herunder - Lynhurtige og nemme.

Hjemmebagte kiks

  • Skal der være lidt ekstra til samvittigheden, så udskift 50 g hvedemel med groft mel: Speltmel, rugmel, fuldkornsmel - de dur allesammen.
  • Ligeledes kan du frit vælge rester fra køkkenskabet, hvis du ikke ligger inde med chiafrø eller sesamfrø: Hørfrø, birkes. hakkede græskarkerner eller en omgang krydderurter
  • Husk at prikke hele overfladen, hvis du ikke vil have, dine kiks får luftlommer, når de bliver bagt.

Opbevearing af kiks

I en lufttæt dåse med kiksene og den lille sult er klaret i morgen (og de næste mange dage).

Krydset - det må du dog selv klare :-)

hjemmebagte kiks - opskrift på kiks til ost - louise lyshøj

Kiks med chiafrø, sesam og havsalt

Print Pin
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid10 minutter
Antal: 20 stk

Ingredienser

  • 200 g hvedemel
  • 10 g chiafrø
  • 20 g sesamfrø, (her sorte sesamfrø)
  • 4 g salt
  • 0,5 dl olie
  • 1,25 dl koldt vand
  • Havsalt/flagesalt

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienser sammen i en skål - hold lidt af vandet tilbage. Ælt sammen til en dej - tilsæt vandet lidt af gangen til dejen er samlet.
  • Rul dejen meget tyndt ud på et bord - vi er ude i millimeter!
  • Udstik runde kiks med et glas eller en udstikker. Her er de ca. 5 cm i diameter.
  • Læg kiksene på en bageplade med papir - har du en bageplade med huller er den en klar fordel.
  • Prik med en gaffel toppen af alle kiksene, så du undgår at de hæver i ovnen.
  • Drys med salt.
  • Bag ved 170 grader varmluft i ca. 10 minutter - kiksene skal blive gyldne i kanten.
  • Tag kiksene ud og lad dem afkøle på en bagerist.
  • Opbevar i en lufttæt beholder.

Noter

Udskift evt. 50 g hvedemel med speltmel, rugmel, fuldkornsmel eller anden grov meltype. 
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.
hjemmebagte kiks - opskrift på kiks til ost - louise lyshøj

 

MADFOTOGRAFERING OG FOODSTYLING

Alle billederne er fotograferet med Canon EOS 60D, fotograferet i Raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.

BILLEDE 1: Hjemmebagte kiks

Objektiv: Canon EF 50 mm f/1.8 | ISO: 160 | Lukketid: 1/180 sec. | Blænde: f/3.5

Lys: Eftermiddagslys. Sidelys. Motiv ca. 0,5 meter fra vindue.

Teknik: Opbygning med lag og kohærens

På flere foodstylingtips her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *